Efter tre års arbejde med gradvis implementering og politiske aftaler tager regeringen nu det sidste skridt mod en samlet plan for psykiatrien
Læs også: Usædvanligt fælles opråb på tværs af organisationer og partier om psykiatrien
Den fulde 10-årsplan for psykiatrien er nu efter tre år klar til realisering. Med en investering på 4,6 milliarder kroner i varige midler frem mod 2030 lover regeringen et “historisk løft”, der skal ændre vilkårene for mennesker med psykiske lidelser, fremgår det af en pressemeddelelse.
“Vi tager dermed et afgørende skridt mod en stærkere psykiatri, så mennesker, der slås med psykisk mistrivsel eller en alvorlig psykisk lidelse, hurtigere kan få den nødvendige hjælp,” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i pressemeddelelsen.
Fra brudte forløb til helhedsindsatser
Målet med planen er ikke kun at tilføre penge, men at ændre strukturen i hele psykiatrien – fra adgangen til tidlig hjælp til overgange mellem sygehus og kommune.
“Det skal ikke kræve en projektlederuddannelse at finde rundt i sit eget forløb,” står der i selve psykiatriudspillet “En stærkere psykiatri – en samlet 10-årsplan for psykiatrien”.
Planen introducerer bl.a.:
- Ny patientrettighed til unge mellem 18-24 år med angst/depression, som får gratis og garanteret psykologhjælp inden for 30 dage.
- Sammenhængende udredning og behandling for børn og unge inden for 60 dage.
- Lettilgængelige kommunale tilbud uden henvisning.
- Nye dobbeltdiagnosetilbud for unge med misbrug og psykisk sygdom.
- Styrket socialpsykiatri, fx med botilbudsteams og udgående teams.
- Et løft af børne- og ungdomspsykiatrien.
Tre ministerielle stemmer – ét fælles budskab
Regeringens psykiatriudspil er bemærkelsesværdigt i sin tværministerielle opbakning. Det er ikke kun et sundhedspolitisk initiativ – men en tværgående, samfundsorienteret indsats, hvor tre nøgleministerier taler med én stemme.
Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister, understreger det strategiske og økonomiske fundament i planen:
“Vi fuldender den langsigtede plan og giver psykiatrien et historisk – og ikke mindst varigt – økonomisk løft på ekstra 4,6 milliarder kroner.”
For Løhde handler det ikke kun om penge, men om et reelt paradigmeskifte, hvor psykiatrien løftes op på niveau med resten af sundhedsvæsenet – både økonomisk og fagligt.
Sophie Hæstorp Andersen, social- og boligminister, sætter fokus på den sociale dimension og nødvendigheden af sammenhæng:
“Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen.”
Hendes udmelding lægger op til en forstærket socialpsykiatri, hvor medarbejderkompetencer og trygge miljøer får særlig opmærksomhed – især for borgere med komplekse behov.
Caroline Stage, digitaliseringsminister, retter blikket mod forebyggelse og børn og unges mentale trivsel:
“Jeg er glad og stolt over denne plan. Børn og unge får nu ret til sammenhængende udredning og behandling i psykiatrien.”
Hun peger på den langsigtede værdi i tidlige indsatser og brugerrettede rettigheder – med særlig vægt på digital adgang og lettere vej til hjælp.
Tilsammen viser de tre udmeldinger en form for fælles erkendelse af, at psykiatrien ikke kan løftes i ét ministerium alene – men kræver koordinering på tværs af sektorer og politikområder.
Hvad er det for en forandring, man sigter efter?
Regeringens 10-årsplan er langt mere end blot et økonomisk løft. Det er en strukturel og kulturel omstilling af, hvordan vi som samfund forstår, behandler og organiserer indsatsen for psykisk sundhed. Forandringen kan beskrives i tre dimensioner:
Fra midlertidig til varig struktur: I mange år har psykiatrien været afhængig af projektmidler og enkeltstående puljer. Nu tilføres varige midler, som muliggør strategisk udvikling – ikke bare brandslukning.
Fra fragmentering til sammenhæng: Mennesker med psykiske lidelser har ofte kontakt med både sundhedsvæsen, socialforvaltning, skole, jobcenter og civilsamfund. Planen insisterer på, at disse aktører skal hænge sammen. Eksempel: 96-timers behandlingsansvar efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling sikrer, at ingen “falder mellem stolene”.
Fra individets ansvar til systemets ansvar: Før var det borgeren eller familien, der selv skulle finde vej i et uoverskueligt landskab. Nu lægges der op til, at systemet skal tage lederskab for sammenhæng og koordinering – fx gennem lettilgængelige kommunale tilbud uden krav om henvisning og opsøgende teams.
Denne transformation handler i sidste ende om værdighed, forebyggelse og lighed – både geografisk og socialt. Det er et forsøg på at sikre, at psykisk sygdom ikke automatisk fører til social marginalisering, men bliver mødt med hjælp, struktur og håb.
Trods løfter og konkrete initiativer anerkender regeringen selv, at omstillingen tager tid:
“Selvom vi med 10-årsplanen investerer masser af kræfter og energi […] er det desværre ikke muligt at sikre hurtigere og bedre behandling til alle fra den ene dag til den anden,” skriver man.
