Mens overskrifterne fyldes af klimaforandringer, forsvar og velfærdskrise, forsøger Danske Regioner at trænge igennem med en anden vigtig dagsorden: Sundhedsvæsenets fremtid.
Det har de arbejdet på op til det politiske topmøde, som blev afviklet i denne uge. Her har de udsendt en række pressemeddelelser, der samlet tegner et klart budskab:
Udfordringerne i sundhedsvæsenet løses ikke ved blot at tilføre flere penge – det kræver en klogere og mere retfærdig fordeling af både midler og ressourcer.
Efterlyser, at finansieringsmodellen justeres
I en af pressemeddelelserne peger Danske Regioner på, at Danmark i dag bruger en mindre andel af BNP på sundhed, end vi gjorde i 2011 – stik modsat de fleste europæiske lande, som har øget investeringerne i takt med økonomien.
”Det er bemærkelsesværdigt, fordi Danmark i 2010’erne var blandt de lande i Europa, der brugte den største andel af BNP på offentlige sundhedsudgifter,” skriver Danske Regioner.
Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, sætter ord på problemet:
“Presset på sundhedsvæsenet stiger også på en positiv baggrund – samfundet udvikler sig, og vi kan behandle mere end før. Men med tiden bliver der stor forskel på de tilførte midler og på det behov, vi reelt har. Det betyder, at sundhedsvæsenet i realiteten bliver dårligere og dårligere finansieret, hvis ikke vi ændrer den måde, vi gør tingene på.”
Han efterlyser, at finansieringsmodellen justeres, så den ikke udelukkende bygger på demografi og aldrende borgere, men også tager højde for BNP-udviklingen og den teknologiske udvikling, der driver nye behandlingsbehov.
Uddannelse skal matche behov – ikke bare volumen
Et andet vigtigt tema i regionernes udspil handler om lægedækning og uddannelsespolitik. Her advarer regionerne mod at fortsætte med at øge optaget på medicinstudierne uden blik for den geografiske og faglige ubalance.
“Vi skal sikre en langt bedre geografisk fordeling af læger,” siger Lars Gaardhøj, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg i en pressemeddelelse, og tilføjer:
“Derfor er det vigtigt, at vi tænker os om, før vi bevidstløst optager flere på medicinstudiet – og potentielt uddanner flere læger, end der reelt bliver behov for.”
Danske Regioner peger bl.a. på, at Danmark allerede uddanner markant flere læger pr. indbygger end vores nordiske naboer – 21,6 per 100.000 mod fx 13,5 i Sverige.
Alligevel oplever vi lægemangel i bestemte områder og specialer, ikke mindst i psykiatrien og almen praksis.
Derfor er løsningen ikke flere læger, men rigtigt fordelte læger.
Et nyt forslag med “25 veje til bedre lægedækning” lægger vægt på omfordeling af uddannelsespladser, bedre introduktion og arbejdsmiljø i psykiatrien samt nye, fleksible uddannelsesforløb på akuthospitaler uden for storbyerne.
“Vi skal sikre en mere bæredygtig og geografisk afbalanceret lægedækning i hele landet. Nogle af de initiativer kan vi løfte i regionerne, mens andre kræver, at staten hjælper med at ændre på rammerne,” lyder det fra Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Praktikken: En underfinansieret nøgle til kvalitet
Regionerne fremhæver også et ofte overset aspekt: praktikken. Med over 25.000 studerende i praktik hvert år – op til 50 % af professionsuddannelsernes varighed – spiller praktikforløb en afgørende rolle i sundhedsvæsenets fødekæde.
Men praktikken finansieres i dag internt i regionernes budgetter og konkurrerer med patientbehandling om ressourcer.
“Praktikken er vigtig i forhold til at sikre kvaliteten og reducere frafaldet. Men sygehusafdelingerne bliver mere og mere pressede,” advarer Bo Libergren, næstformand i Regionernes Løn- og Praksisudvalg i en pressemeddelelse.
Et strategisk skud mod tidsånden – og et lille fravær, der vækker opsigt
Det er næppe tilfældigt, at regionerne netop nu sender en kaskade af pressemeddelelser. I en tid præget af mange dagsordener – fra klima til krig og skattelettelser – forsøger de ihærdigt at trænge igennem med en fortælling om, at sundhedsvæsenet står ved en skillevej.
Men midt i en sundhedsreform, der i høj grad bygger på visionen om et stærkere nært sundhedsvæsen, har det været slående, hvor lidt kommunerne fyldte i regionernes kommunikation op til topmødet. Det ændrede sig dog sent torsdag morgen med endnu en ny pressemeddelelse om projektet ‘Bliv trygt hjemme’, hvor samarbejdet mellem kommune, almen praksis og region løftes frem som en model for fremtiden.
“Vores patienter er dybt taknemmelige for, at de kan få behandling derhjemme i stedet for at skulle på hospitalet. Derfor giver det så god mening, at vi i kommunen, almen praksis og regionen samarbejder om at forebygge unødvendige indlæggelser,” lyder det fra lederen af akutsygeplejen i Middelfart Kommune, Marianne Britt Larsen.
Hun har været med i projektet fra startet. Og projektet illustrere et vigtigt skridt – men også en påmindelse om, at sådanne initiativer ofte er projektbårne. Hvis det nære sundhedsvæsen skal være mere end et reformideal, skal samarbejdet mellem stat, region og kommune i langt højere grad institutionaliseres og prioriteres regionalt – ikke kun i lokal pionerånd.
Budskabet er tydeligt
Det er nemlig samlet set slående, hvor lidt kommunerne fylder i regionernes kommunikative fortælling lige op til topmødet. Det er et paradoks, når man tænker på, at mange af de fremtidige sundhedsopgaver netop skal løses i kommunerne – fra rehabilitering og forebyggelse til pleje og behandling i eget hjem.
Fremtidens sundhedsvæsen kræver ikke bare flere penge eller bedre fordeling – det kræver ægte og systematisk samarbejde hele vejen rundt.
Regionerne maler ikke med dramatiske farver. Men budskabet er tydeligt: Et af verdens mest effektive sundhedsvæsener risikerer at blive kvalt i sin egen effektivitet, hvis vi ikke tør tænke fordeling og finansiering forfra. Det handler ikke bare om flere penge – men om at bruge dem smartere.
