Skip to main content

Det har længe været sådan, at flertallet i Danske Regioners bestyrelse er valgt på Sjælland, men det har tilsyneladende ikke været et problem, for Sjælland er delt op i to regioner. Den opdeling forsvinder dog fra næste år, når vi overgår til kun at have fire regioner.

Det betyder i praksis, at den kommende Region Østdanmark vil kunne tegne sig for et absolut flertal, hvis man alene tænker i geografi.

Det scenarie vil Danske Regioners bestyrelse nu ændre på med et forslag til generalforsamlingen i næste uge.

Bestyrelsen foreslår derfor, at generalforsamlingen i næste uge beslutter, at det skrives direkte ind i vedtægterne, at “en enkelt region ikke kan have absolut flertal i bestyrelsen”. 

“Det har været vigtigt for bestyrelsen fortsat at have en politisk sammensat bestyrelse, men hvor vi samtidig sikrer en regional balance,” lyder det i præsentationen af forslaget, som er en ændring i organisationens vedtægter.

Valgsejr i en region giver ikke dominans

Samtidig vil man begrænse, hvor mange medlemmer fra samme region et parti eller en liste må udpege: “partier eller lister med mere end et mandat i bestyrelsen først må udpege et andet medlem fra en region ved det femte mandat”.

Formålet med ændringen er at sikre, at Danske Regioners ledelse har et mandat fra hele landet – ikke kun fra de mest befolkningsrige egne. Som bestyrelsen formulerer det:

“Med det sikrer vi i højere grad, at beslutninger og aftaler indgået af Danske Regioners bestyrelse fortsat har et bredt mandat ud i alle fire regionsråd,” skriver man.

I praksis betyder det, at selv hvis et parti opnår stor valgsejr i f.eks. Region Østdanmark, kan det ikke fylde bestyrelsen op med medlemmer fra én og samme region. Det vil skabe større politisk og geografisk balance, og sikre at beslutninger om f.eks. sundhed og struktur ikke bliver præget af snævre, regionale interesser.

Det foreslås desuden, at mindre partier og lister, som ikke er valgt til bestyrelsen, kan få plads i de rådgivende udvalg. Det åbner for bredere deltagelse i beslutningsprocesserne og styrker den demokratiske forankring.

Vedtægtsændringerne kommer i kølvandet på sundhedsreformen og et ønske om at bringe Danske Regioners struktur i takt med tiden. Som bestyrelsen skriver:

“Ved­tægterne har stået urørte, siden foreningen blev dannet, og der er med sundhedsreformen kommet en anledning til at modernisere foreningens love,” skriver man.

Læs også her:

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind