I en pressemeddelelse fra Danske Regioner den 26. marts 2025 lyder det optimistisk: “At regionerne lige nu er godt på vej til at realisere deres målsætning om at reducere klimaaftrykket fra drift af egne bygninger og transport med 75% før 2030.”
Dette statement er interessant, fordi de Danske Regioner tidligere har meldt ud med et bidrag til Regeringens målsætning om 70 procent CO2-reduktion i 2030.
I pressemeddelelsen henviser man til, at det samlede klimaaftryk fra el, varme og transport er faldet med 45% fra 2018 til 2023. Det lyder imponerende. Men en nærmere læsning af to tekniske baggrundsrapporter fra NIRAS, som ligger til grund for udmeldingen, giver anledning til refleksion over, hvor stor en del af denne reduktion der reelt skyldes regionale tiltag.
85 procent skyldes nationale faktorer
Ifølge notatet “Årsagssammenhænge i udviklingen i regionernes klimaaftryk 2018-2023” fra marts 2025 fremgår det klart, at:
“Samlet skyldes knap 39 procentpoint af det samlede fald på 45 procent […] fald i emissionskoefficienterne på tværs af el, varme og transport.”
Med andre ord: Det er primært Danmarks generelle overgang til grøn energi, fx via større andel vind- og solenergi i elnettet og mere biogas i naturgasnettet, der trækker klimaaftrykket ned. Kun ca. 15 procentpoint af reduktionen skyldes regionernes egne handlinger.
Det gøres tydeligt i notatet:
“Samlet set er regionernes forbrug af el-, varme- og transportydelser faldet med 5,6 procent i perioden, og derudover har omlægning af forbrug til mindre emissionsintensive forsynings- og transportformer reduceret klimaaftrykket med yderligere knap 1 procent.”
“Rigtig mange tiltag” og “en udvikling der vil blive forstærket”
I pressemeddelelsen er det hovedsageligt regionernes egne indsatser, der får opmærksomheden. Camilla Hove, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima, udtaler:
“Der foregår rigtig mange tiltag ude i regionerne for at sænke forbruget af el og varme i vores bygningsmasse. Og det er en udvikling, der vil blive forstærket endnu mere i de kommende år.”
Men som NIRAS-notatet nøgternt dokumenterer, har regionerne i perioden samlet reduceret deres elforbrug med blot 1 %, varmeforbruget med ca. 13 % og transportforbruget marginalt. Transportudledningerne er endda steget fra 2022 til 2023, ikke mindst på grund af flyrejser og tjenesterejser.
Lavere udledninger trods mere aktivitet
Der er gode forklaringer på, at forbruget ikke falder hurtigere ved regionernes egen indsats. Regionerne har haft stigende aktivitet efter COVID-19, og nye store hospitaler som Gødstrup og Aarhus Universitetshospital er blevet taget i brug. Det påpeger Camilla Hove også:
“Det har helt sikkert også spillet en rolle på klimaaftrykket, at man i denne periode bl.a. har taget to, nye store hospitaler i brug,” siger hun.
Men selv om man har udvidet og dermed øget aktiviteten, er det værd at bemærke, at de to hospitaler er bygget efter nye energistandarder og forbruger dermed mindre varme.”
Samlet set har regionerne gjort fremskridt, og der er konkrete eksempler på energirenoveringer, varmepumper og elbiler. Men det er også klart, at den største drivkraft bag de 45 % reduktion i klimaaftryk er den nationale grønne omstilling, og ikke regionernes egne besparelser og tekniske løsninger.
Det er værd at anerkende begge dele, for de to elementer. Egen indsats og den nationale indsats spiller jo sammen.
