Kræftbehandlingen i Danmark har gennemgået en markant forbedring i de seneste år. Nye data viser, at langt de fleste patienter nu får deres behandling til tiden, hvilket er et afgørende skridt i kampen mod sygdommen. Den positive udvikling er dog ikke uden udfordringer, og presset på sundhedsvæsenet er stadig en realitet.
En af de store forbedringer i 2024 har været implementeringen af en ny overvågningsmodel, der har sikret, at over 99 % af alle kræftpatienter nu udredes og behandles inden for de maksimale ventetider. Tallene, som regionerne har indberettet til Sundhedsstyrelsen, viser, at den ekstra indsats fra regeringen har haft en markant effekt.
Den forstærkede overvågning blev indført efter en skandale i 2023, hvor flere alvorligt syge patienter havde ventet for længe på behandling på Aarhus Universitetshospital.
Det resulterede i en akut indsats, hvor der blev afsat 400 millioner kroner til at styrke kapaciteten på landets kræftafdelinger. Overvågningsmodellen betyder, at alle overskridelser af de maksimale ventetider nu bliver registreret, uanset årsagen. Det har ført til en mere præcis kortlægning af udfordringerne på området og en effektiv opfølgning.
Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde er overvågningen en afgørende faktor for at sikre kræftpatienters rettigheder:
“Tid kan spille en afgørende faktor for kræftpatienters overlevelseschancer, og vi kan på ingen måde acceptere, at patienter ikke bliver behandlet inden for de tidsfrister, som de har krav på,” siger hun i en pressemeddelelse.
Flere overlever kræft – men sundhedsvæsenet er presset
Den forstærkede indsats har allerede vist sig at have en positiv effekt på overlevelsesraterne for flere kræfttyper. Særligt brystkræftpatienter nyder godt af forbedringerne, hvor fem-årsoverlevelsen nu er steget til 83 % (Danish Breast Cancer Group). Det viser, at bedre diagnostik og hurtigere behandling spiller en afgørende rolle for patienternes prognose.
Samtidig peger eksperter dog på, at denne del af det danske sundhedsvæsen er under et betydeligt pres. På de årlige Danske Kræftforskningsdage i Odense blev det fremhævet, at antallet af kræftpatienter stiger, mens sundhedspersonalet ikke følger med (Dagens Medicin).
Det betyder, at de seneste forbedringer risikerer at blive udfordret i fremtiden, hvis ikke der findes nye løsninger til at håndtere det stigende antal patienter.
Kræftplan V – skal passe til den enkelte
For at imødegå presset på sundhedsvæsenet har Sundhedsstyrelsen fremlagt sine anbefalinger til Kræftplan V i januar.
“Kræftbehandlingen skal tage højde for summen af helbredsproblemer, medicinske behandlinger og andre livsomstændigheder, så den passer bedst muligt til den enkelte patient,” lød det fra Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen.
Konkret indeholder planen blandt andet er anbefalinger til mere individuelt tilrettelagte patientforløb, styrkede sundhedstilbud og øget kvalitet ved brug af ny viden og teknologi til gavn for den enkelte patient.
Læs også: Anbefalinger til ny kræftplan får positiv modtagelse, men der er også et par opråb
Desuden er der øget fokus på at udvikle nye behandlingsformer og optimere brugen af allerede eksisterende metoder. For eksempel har Rigshospitalet understreget betydningen af medicinsk kræftbehandling, hvor nye former for målrettet terapi kan forbedre patienternes prognose markant.
Selvom Danmark er på rette vej i forhold til den tidsmæssige faktor i kræftbehandlingen, er der stadig udfordringer, der skal adresseres. Først og fremmest er det vigtigt at sikre tilstrækkelig kapacitet i sundhedsvæsenet.
