Flere forældre skal have mulighed for at føde med en jordemoder, der har fulgt dem under graviditeten. Det er en af initiativerne i en ny bred politisk aftale på fødselsområdet, som blev indgået lige før jul.
Her udtalte Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde bl.a.:
“Det er helt afgørende, at gravide føler sig trygge og i sikre hænder både før og under fødslen og også kan få støtte, umiddelbart efter, de er blevet forældre. Det gælder, uanset om det er første, anden eller tredje gang, at man bliver forælder.”
Med aftalen besluttede man at tilføre 68 millioner kroner årligt til fødselsområdet fra midten af 2025. Dette initiativ bygger oven på de 475 millioner kroner, der er tilført fødeafdelingerne i perioden 2022-2025.
Men hos tænketanken CEPOS mener forskningschef Karsten Bo Larsen, at man bør forholde sig kritisk til, om der virkeligt er behov for endnu flere ressourcer, eller om pengene var bedre anvendt på andre områder, hvor der ikke har været samme massive bevillingsstigninger, og hvor der er alvorlige problemer med lange ventetider på behandling.
Læs også: Ventetiderne til behandling falder igen
Flere penge til noget der går godt
En ny analyse fra CEPOS viser nemlig en lang række positive indikationer på, at forholdene på fødselsområdet er voldsomt forbedret i løbet af de sidste 10 – 20 år.
Vi har for eksempel haft et markant fald i antallet af fødsler pr. jordemoder, næsten 50 pct. og samtidig er antallet af komplikationer faldet. Endelig er de fødende generelt set ikke utilfredse med deres fødselsforløb.
Ser man på forældretilfredsheden som indikator, så var den i 2023 lavest i Region Hovedstaden, hvor 82,5% af de fødende i høj grad eller i meget høj grad var tilfredse med fødselsforløbet. – Og her kan man spørge sig selvom det er dårligt.
Endelig ligger sygefraværet som indikator for arbejdsmiljøet for jordemødre ikke markant over niveauet for sammenlignelig faggruppe, fremgår det af analysen.
“Analysen viser klart, at der ikke er blevet sparet på jordemødre – og det er heller ikke tilfældet for fødselsområdet generelt set. Tværtimod er der tilført flere ressourcer til svangreomsorgen, samtidig med at antallet af fødsler er faldet. Dette kalder på en grundlæggende debat om, hvordan politikerne vælger at prioritere ressourcerne i sundhedsvæsenet,” siger Karsten Bo Larsen i en pressemeddelelse.
Øgede bevillinger kræver solide beslutningsgrundlag
Karsten Bo Larsen peger på, at politikerne bør stå til ansvar for deres prioriteringer. For ham at se er en del af problemet, at politikerne helst kun vil tale om de områder, som de tildeler flere penge.
“Her er det vigtigt, at vælgerne og pressen husker, at en beslutning om at give flere penge til et område altid også er en beslutning om ikke at give pengene til andre områder, der kunne have mere brug for dem,” siger han.
I analysen argumenterer tænketanken for at have påvist, at der på baggrund af de tilgængelige data ikke er grund til at tro, at der er store generelle problemer med trivsel hos jordemødrene og utilfredshed hos de fødende, som godtgøre øgede bevillinger.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der overhovedet ikke er problemer med den offentlige svangreomsorg, men at analysen sætter et spørgsmålstegn ved, om løsningen er endnu flere ressourcer set i lyset af den ressourcetilførsel, der allerede har fundet sted.
Analysen konkluderer, at det er særdeles relevant, at politikerne i sager som denne ”slår koldt vand i blodet” og får et mere solidt og analysemæssigt velfunderet beslutningsgrundlag på plads, før de træffer beslutninger om øgede bevillinger.
Tænketanken erkender samtidig, at det er svært for politikerne at have ”is i maven” og vente på et bedre beslutningsgrundlag, da der er omkring et halvt år til valgkampen om pladserne i regionsrådene begynder.
